Ordbog: Indfødsret & statsborgerskab fra A-Å

Kort og forståelig forklaring på de vigtigste begreber i processen mod dansk statsborgerskab. Klik videre til de uddybende guider.

Indfødsret

Det juridiske ord for dansk statsborgerskab. Bruges i lovgivningen og af myndighederne i stedet for "statsborgerskab".

Naturalisation

At opnå dansk statsborgerskab ved ansøgning og optagelse på et lovforslag om indfødsret — den almindelige vej for udlændinge.

Statsborgerskab

Det formelle medlemskab af en stat med dertilhørende rettigheder (fx stemmeret og pas) og pligter.

Opholdskrav

Kravet om uafbrudt lovligt ophold i Danmark i et bestemt antal år — typisk 9 år, 8 for flygtninge/statsløse og 2 for nordiske statsborgere.

Permanent opholdstilladelse

Tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er en betingelse for at kunne søge statsborgerskab (gælder dog ikke nordiske statsborgere).

Beskæftigelseskrav

Kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3,5 år inden for de seneste 4 år. Beregn dit beskæftigelseskrav →

Udlandsophold

Ophold uden for Danmark. For lange eller hyppige ophold kan afbryde optjeningen af opholdskravet. Tjek dine udlandsophold →

Karens

En venteperiode efter strafbare forhold, hvor man ikke kan få statsborgerskab. Længden afhænger af forseelsen. Beregn din karens →

Vandel

En vurdering af ens lovlydighed. Strafbare forhold (bøder, domme) kan påvirke vandelskravet og udløse karens.

Selvforsørgelse

Kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp (fx kontanthjælp) ud over et tilladt omfang inden for en bestemt periode.

Forfalden gæld

Ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (fx skat eller for meget udbetalt SU), som kan hindre statsborgerskab.

Prøve i Dansk 3 (PD3)

Den danskprøve, der typisk kræves for statsborgerskab. I visse tilfælde kan PD2 eller dansk fra 9. klasse/gymnasiet være nok.

Indfødsretsprøven

Obligatorisk prøve om dansk samfund, kultur, historie og værdier. Man skal have mindst 36 af 45 rigtige, heraf 4 af 5 værdispørgsmål. Øv til prøven gratis →

Sindelagskontrol

En vurdering af en ansøgers holdninger og loyalitet over for det danske samfund og demokratiet. Læs mere →

Værdiscreening

En foreslået systematisk screening af ansøgeres værdier. En ekspertgruppe undersøger i 2026, om og hvordan det kan gøres. Læs status 2026 →

Troskabs- og loyalitetserklæring

En erklæring om troskab og loyalitet mod Danmark, som underskrives med MitID som led i ansøgningen.

Dispensation

Fritagelse fra et krav (fx beskæftigelses- eller sprogkravet) i særlige tilfælde — bl.a. for visse unge. Se reglerne for unge →

Erklæringsordning

En ordning, hvor visse unge født og opvokset i Danmark kan få statsborgerskab ved at afgive en erklæring frem for at skulle med på et lovforslag.

Lovforslag om indfødsret

Det lovforslag, udlændinge- og integrationsministeren fremsætter ca. to gange om året, som tildeler statsborgerskab til en navngiven liste af ansøgere (indfødsretslisten).

Indfødsretsudvalget

Folketingets stående udvalg, der behandler lovforslagene om indfødsret og i praksis er med til at afgøre, hvem der kommer med. Se udvalgets sammensætning →

Grundlovsceremoni

Den afsluttende ceremoni i kommunen — med håndtryk — hvor man formelt bliver dansk statsborger, efter loven er vedtaget. Guide til dagen →

Statsløs

En person, der ikke er statsborger i noget land. Der gælder særlige regler og konventioner, bl.a. for statsløse børn født i Danmark.

Dobbelt statsborgerskab

At være statsborger i to lande samtidig. Danmark har tilladt dobbelt statsborgerskab siden 2015, men dit oprindelige land afgør, om du må beholde dit gamle.

Klar til at tjekke din egen situation?

Brug vores gratis værktøjer til at se, om du opfylder kravene.

Forklaringerne er vejledende. Tjek altid uim.dk for de officielle definitioner og regler.

Læs også