Ordbog: Indfødsret & statsborgerskab fra A-Å
Kort og forståelig forklaring på de vigtigste begreber i processen mod dansk statsborgerskab. Klik videre til de uddybende guider.
Indfødsret
Det juridiske ord for dansk statsborgerskab. Bruges i lovgivningen og af myndighederne i stedet for "statsborgerskab".
Naturalisation
At opnå dansk statsborgerskab ved ansøgning og optagelse på et lovforslag om indfødsret — den almindelige vej for udlændinge.
Statsborgerskab
Det formelle medlemskab af en stat med dertilhørende rettigheder (fx stemmeret og pas) og pligter.
Opholdskrav
Kravet om uafbrudt lovligt ophold i Danmark i et bestemt antal år — typisk 9 år, 8 for flygtninge/statsløse og 2 for nordiske statsborgere.
Permanent opholdstilladelse
Tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er en betingelse for at kunne søge statsborgerskab (gælder dog ikke nordiske statsborgere).
Beskæftigelseskrav
Kravet om at have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3,5 år inden for de seneste 4 år. Beregn dit beskæftigelseskrav →
Udlandsophold
Ophold uden for Danmark. For lange eller hyppige ophold kan afbryde optjeningen af opholdskravet. Tjek dine udlandsophold →
Karens
En venteperiode efter strafbare forhold, hvor man ikke kan få statsborgerskab. Længden afhænger af forseelsen. Beregn din karens →
Vandel
En vurdering af ens lovlydighed. Strafbare forhold (bøder, domme) kan påvirke vandelskravet og udløse karens.
Selvforsørgelse
Kravet om ikke at have modtaget offentlig hjælp (fx kontanthjælp) ud over et tilladt omfang inden for en bestemt periode.
Forfalden gæld
Ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (fx skat eller for meget udbetalt SU), som kan hindre statsborgerskab.
Prøve i Dansk 3 (PD3)
Den danskprøve, der typisk kræves for statsborgerskab. I visse tilfælde kan PD2 eller dansk fra 9. klasse/gymnasiet være nok.
Indfødsretsprøven
Obligatorisk prøve om dansk samfund, kultur, historie og værdier. Man skal have mindst 36 af 45 rigtige, heraf 4 af 5 værdispørgsmål. Øv til prøven gratis →
Sindelagskontrol
En vurdering af en ansøgers holdninger og loyalitet over for det danske samfund og demokratiet. Læs mere →
Værdiscreening
En foreslået systematisk screening af ansøgeres værdier. En ekspertgruppe undersøger i 2026, om og hvordan det kan gøres. Læs status 2026 →
Troskabs- og loyalitetserklæring
En erklæring om troskab og loyalitet mod Danmark, som underskrives med MitID som led i ansøgningen.
Dispensation
Fritagelse fra et krav (fx beskæftigelses- eller sprogkravet) i særlige tilfælde — bl.a. for visse unge. Se reglerne for unge →
Erklæringsordning
En ordning, hvor visse unge født og opvokset i Danmark kan få statsborgerskab ved at afgive en erklæring frem for at skulle med på et lovforslag.
Lovforslag om indfødsret
Det lovforslag, udlændinge- og integrationsministeren fremsætter ca. to gange om året, som tildeler statsborgerskab til en navngiven liste af ansøgere (indfødsretslisten).
Indfødsretsudvalget
Folketingets stående udvalg, der behandler lovforslagene om indfødsret og i praksis er med til at afgøre, hvem der kommer med. Se udvalgets sammensætning →
Grundlovsceremoni
Den afsluttende ceremoni i kommunen — med håndtryk — hvor man formelt bliver dansk statsborger, efter loven er vedtaget. Guide til dagen →
Statsløs
En person, der ikke er statsborger i noget land. Der gælder særlige regler og konventioner, bl.a. for statsløse børn født i Danmark.
Dobbelt statsborgerskab
At være statsborger i to lande samtidig. Danmark har tilladt dobbelt statsborgerskab siden 2015, men dit oprindelige land afgør, om du må beholde dit gamle.
Klar til at tjekke din egen situation?
Brug vores gratis værktøjer til at se, om du opfylder kravene.
Forklaringerne er vejledende. Tjek altid uim.dk for de officielle definitioner og regler.