Opdateret 4. november 2026
Lovforslaget om statsborgerskab til 2.055 personer kommer igen
Lovforslaget faldt, da der blev udskrevet valg i foråret 2026. Nu vil regeringen fremsætte det igen, men først skal alle ansøgere gennemgås på ny.
Kort fortalt
- Forslaget gælder 2.055 tidligere godkendte ansøgere og deres børn.
- Loven ventes fremsat i 2027 og at træde i kraft i juli 2027. Der er endnu ingen dato for grundlovsceremoni.
- Alle ansøgere bliver gennemgået igen. Man kan blive taget af forslaget, selv om man var godkendt før.
- Børn, der er fyldt 18 år i mellemtiden, er ikke med i det nye forslag.
- Partierne er delt: regeringen, Enhedslisten og Alternativet støtter forslaget, mens Venstre, K, DD, LA og DF vil stemme imod eller vente. Se partierne
- 16.790 sager venter på at blive behandlet. Se tallene
Hvad har regeringen besluttet?
Den 5. oktober 2026 meddelte udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at regeringen genfremsætter lovforslaget om indfødsret. Ifølge DR kom beslutningen efter intern uenighed i regeringen.
"Der skal ske en fuldstændig og tilbundsgående undersøgelse af de her personer."Morten Bødskov til Ritzau
Ministeren begrunder den nye gennemgang med, at ansøgernes forhold kan have ændret sig, siden de blev godkendt. Nogle kan have stiftet gæld, og andre kan have fået et andet opholdsgrundlag.
Det mener partierne
Lovforslaget samler 2.055 ansøgere og ca. 1.120 børn i én lov, i alt over 3.000 personer. Regeringen vil fremsætte det, før screeningsmodellen er klar. Det deler Folketinget i to.
Støtter lovforslaget
6 partier-
Socialdemokratiet · regering
Genfremsætter forslaget, men ville helst have ventet på screeningen. Vil skærpe kravet til dansk i en ny aftale.
-
SF · regering
"Uanset ekspertgruppe bør netop denne gruppe have særstatus." Vil have danskprøverne lavet om.
-
Radikale Venstre · regering
Kalder ventetiden for de 2.055 "helt urimelig". Vil også ændre sprogprøverne.
-
Moderaterne · regering
Vil have forslaget fremsat hurtigst muligt: "Det går ikke, at vi bliver ved med at trække det ud."
-
Enhedslisten
Stemte for forslaget i februar. Er stærkt imod en screening af ansøgernes holdninger.
-
Alternativet
Stemte for i februar. Presser på for, at løfterne til ansøgerne bliver holdt.
Imod eller vil vente
5 partier-
Venstre
Støttede forslaget i februar, men vil nu vente på screeningsmodellen: "Helt uforståeligt at den røde regering ikke vil afvente den."
-
Det Konservative Folkeparti
Stemmer imod hele pakken. Mona Juul vil have regeringen til at "skille tingene ad", så lovlydige ansøgere ikke står i samme lov som kriminelle og antidemokrater.
-
Danmarksdemokraterne
Vil sætte tildelingen af statsborgerskab på pause, indtil screeningen er klar, og peger på kritikken af danskprøverne.
-
Liberal Alliance
Har foreslået en pause, indtil der er en screeningsmodel (B 113). Vil have personer med "antidemokratiske holdninger" taget af forslaget.
-
Dansk Folkeparti
Kritiserer, at forslaget kommer før screeningen, og vil også have personer fjernet fra forslaget.
Nyt 4. november
Et flertal, også SF, Radikale og Moderaterne, mener, at danskprøverne ikke fungerer godt nok, efter at Jyllands-Posten har vist, at man kan bestå uden reelt at kunne dansk. Minister Morten Bødskov vil tage det med i forhandlingerne om en ny aftale om statsborgerskab. Det kan betyde skrappere sprogkrav for kommende ansøgere.
Holdningerne bygger på partiernes egne udtalelser i DR, Ritzau og Kristeligt Dagblad fra oktober og november 2026 samt Mona Juuls opslag på Facebook 3. november 2026. Partier, vi ikke har fundet en udtalelse fra, er ikke med. Der er endnu ikke stemt om forslaget.
En ny screening af ansøgernes værdier
Regeringen vil også indføre en ny screeningsmodel. Den skal undersøge, om ansøgere deler grundlæggende værdier om demokrati og menneskerettigheder, og om de har udtalt sig på en måde, der strider mod danske værdier.
En ekspertgruppe skal først undersøge, om screeningen er juridisk, teknisk og praktisk mulig. Ifølge gruppens kommissorium skal den blandt andet se på:
- Antidemokratiske ytringer og holdninger, fx på sociale medier, herunder "likes", billeder, videoer og tilknytning til organisationer.
- Private profiler, dæknavne og flere profiler.
- Hvor langt tilbage man skal se. Udgangspunktet er 9 år, svarende til opholdskravet.
- Om ansøgeren skal kunne blive hørt om det, der bliver fundet, og om screeningen også skal gælde medfølgende børn.
Screeningen skal kunne holde inden for grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og databeskyttelsesreglerne. Resultatet skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, som tager stilling til, om ansøgeren skal have statsborgerskab.
Gruppen skulle oprindelig aflevere sin rapport omkring årsskiftet, men den er forsinket. Formanden forventer nu, at gruppen afslutter sit arbejde medio marts 2027 (UIM, 23. oktober 2026). Rapporten bliver offentliggjort. Det er derfor stadig uvist, om og hvornår screeningen bliver indført. De nye regler skal også gælde for dem, der allerede har søgt, men som ikke er med i forslaget.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du var med på det tidligere lovforslag
Du har fået et brev om, at din sag bliver behandlet igen. Inden for 14 dage skal du:
- Underskrive en ny tro- og loveerklæring. Du finder den sidst i brevet.
- Sende en forældreerklæring, hvis du har fået et barn i 2026. Begge forældre skal skrive under.
- Sende dit barns samtykke, hvis barnet er fyldt eller fylder 12 år i 2026. Har du allerede sendt det, skal du ikke sende et nyt.
- Oplyse, hvis dine forhold har ændret sig.
Derudover gælder:
- Du skal ikke søge igen, men du skal stadig opfylde kravene, når din sag bliver gennemgået.
- Undgå ny gæld til det offentlige, og sørg for at dit opholdsgrundlag er i orden.
- Giv besked til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis dine forhold har ændret sig.
Der var 2.055 personer på lovforslaget, så det tager tid at behandle alle sager. Du får et nyt brev, når din sag er vurderet igen.
Hvis du har søgt, men ikke var med
Du kan blive omfattet af den nye screening, når den er på plads. Tjek, at du opfylder de nuværende krav, så din sag er klar.
Hvis du endnu ikke har søgt
Reglerne for at søge gælder stadig. Brug tiden på at blive klar, fx ved at træne til indfødsretsprøven.
Tallene: så mange venter
Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte den 3. november 2026 nye tal til Folketinget. De viser, at køen er vokset kraftigt, siden de fleste sager blev sat i bero ved valget.
-
16.790
sager venter
Op fra 11.930 for et år siden, en stigning på 41 %.
-
623
dage i gennemsnit
Sagsbehandlingstiden i 2025, ca. 20 måneder. Tallet for 2026 opgøres ikke.
-
10.390
sager er over et år gamle
4.410 er 2-3 år gamle, og 270 er over 3 år gamle.
-
6.440
nye ansøgninger
Fra oktober 2025 til september 2026.
Hvornår søgte dem, der venter?
Verserende sager pr. 30. september 2026, fordelt på det år, ansøgningen blev sendt.
- 2023 1.033
- 2024 5.003
- 2025 6.221
- 2026 4.535
Søgte du i 2023, er du blandt de ældste sager. Sager fra 2022 er alle afgjort.
Ud over køen
2.055
ansøgere står på lovforslaget, der kommer igen. Med børnene er det over 3.000 personer.
487
personer har fået deres sag behandlet trods pausen, fordi Danmarks internationale forpligtelser kræver det.
3.970
sager blev afgjort i 2025. Målet var 4.000.
Kilde: UIM's orientering til Indfødsretsudvalget, 3. november 2026 (IFU alm. del, bilag 21). Tallene er foreløbige. Beregn din ventetid
Dommen om handicap og selvforsørgelse
Den 30. oktober 2026 afgjorde Østre Landsret en principiel sag: Det er ikke ulovlig forskelsbehandling at give afslag på statsborgerskab, fordi en ansøger ikke kan forsørge sig selv, heller ikke når det skyldes et handicap.
Sagen trin for trin
1999
En palæstinensisk kvinde kommer til Danmark.
2009
Hun kommer til skade i en trafikulykke og får siden fleksjob. I perioder er hun på ledighedsydelse.
Februar 2023
Hun får afslag, fordi hun ikke opfylder kravet om selvforsørgelse.
30. oktober 2026
Østre Landsret frifinder ministeriet. Afslaget krænker hverken handicapkonventionen eller Menneskerettighedskonventionen.
Næste skridt
Kvindens advokat anker sagen til Højesteret. Der er ingen dato endnu.
Hvad betyder dommen?
- 1Den sætter retningen. Sagen blev sendt direkte til landsretten, fordi den er principiel. Indtil Højesteret har talt, er dommen det, myndighederne og andre domstole retter sig efter.
- 2Kravet gælder også ved handicap. Er du på fleksjob og bliver ledig, får du ledighedsydelse. Det tæller ikke som selvforsørgelse, og du kan ikke være med i en a-kasse.
- 3Det er ikke endeligt. Højesteret kan nå et andet resultat. Giver Højesteret kvinden ret, kan det åbne for, at andre med handicap kan få dispensation fra kravet.
Kilde: Ritzau via Socialmonitor, 30. oktober 2026, og Østre Landsrets hjemmeside.
Vi opdaterer siden, når lovforslaget bliver fremsat, og når ekspertgruppen har afleveret sin rapport.
Kilder
- DR: Lov om statsborgerskab til 2.055 personer bliver genfremsat efter intern uenighed i regeringen
- Ritzau via Kristeligt Dagblad, 5. oktober 2026
- Udlændinge- og Integrationsministeriet: Kommissorium for ekspertgruppen (PDF)
- Brev fra myndighederne til ansøgerne på lovforslaget, oktober 2026
- UIM: Orientering om behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab, 3. november 2026 (PDF)
- DR/Ritzau: Flertal vil gøre det sværere at blive statsborger efter kritik af sprogprøver, 4. november 2026
- DR: Tre regeringspartier går imod regeringens egen indfødsretspolitik
- Ritzau via Kristeligt Dagblad: Venstre kritiserer statsborgerskabsforslag, partiet selv støttede
- Mona Juul (K) på Facebook, 3. november 2026
- Ritzau via Socialmonitor: Handicappet udlænding taber principiel retssag om statsborgerskab, 30. oktober 2026
- Folketinget: Tema om indfødsret