Opdateret 4. november 2026

Lovforslaget om statsborgerskab til 2.055 personer kommer igen

Lovforslaget faldt, da der blev udskrevet valg i foråret 2026. Nu vil regeringen fremsætte det igen, men først skal alle ansøgere gennemgås på ny.

Kort fortalt

  • Forslaget gælder 2.055 tidligere godkendte ansøgere og deres børn.
  • Loven ventes fremsat i 2027 og at træde i kraft i juli 2027. Der er endnu ingen dato for grundlovsceremoni.
  • Alle ansøgere bliver gennemgået igen. Man kan blive taget af forslaget, selv om man var godkendt før.
  • Børn, der er fyldt 18 år i mellemtiden, er ikke med i det nye forslag.
  • Partierne er delt: regeringen, Enhedslisten og Alternativet støtter forslaget, mens Venstre, K, DD, LA og DF vil stemme imod eller vente. Se partierne
  • 16.790 sager venter på at blive behandlet. Se tallene

Hvad har regeringen besluttet?

Den 5. oktober 2026 meddelte udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at regeringen genfremsætter lovforslaget om indfødsret. Ifølge DR kom beslutningen efter intern uenighed i regeringen.

"Der skal ske en fuldstændig og tilbundsgående undersøgelse af de her personer."Morten Bødskov til Ritzau

Ministeren begrunder den nye gennemgang med, at ansøgernes forhold kan have ændret sig, siden de blev godkendt. Nogle kan have stiftet gæld, og andre kan have fået et andet opholdsgrundlag.

Det mener partierne

Lovforslaget samler 2.055 ansøgere og ca. 1.120 børn i én lov, i alt over 3.000 personer. Regeringen vil fremsætte det, før screeningsmodellen er klar. Det deler Folketinget i to.

Støtter lovforslaget

6 partier
  • Socialdemokratiet · regering

    Genfremsætter forslaget, men ville helst have ventet på screeningen. Vil skærpe kravet til dansk i en ny aftale.

  • SF · regering

    "Uanset ekspertgruppe bør netop denne gruppe have særstatus." Vil have danskprøverne lavet om.

  • Radikale Venstre · regering

    Kalder ventetiden for de 2.055 "helt urimelig". Vil også ændre sprogprøverne.

  • Moderaterne · regering

    Vil have forslaget fremsat hurtigst muligt: "Det går ikke, at vi bliver ved med at trække det ud."

  • Enhedslisten

    Stemte for forslaget i februar. Er stærkt imod en screening af ansøgernes holdninger.

  • Alternativet

    Stemte for i februar. Presser på for, at løfterne til ansøgerne bliver holdt.

Imod eller vil vente

5 partier
  • Venstre

    Støttede forslaget i februar, men vil nu vente på screeningsmodellen: "Helt uforståeligt at den røde regering ikke vil afvente den."

  • Det Konservative Folkeparti

    Stemmer imod hele pakken. Mona Juul vil have regeringen til at "skille tingene ad", så lovlydige ansøgere ikke står i samme lov som kriminelle og antidemokrater.

  • Danmarksdemokraterne

    Vil sætte tildelingen af statsborgerskab på pause, indtil screeningen er klar, og peger på kritikken af danskprøverne.

  • Liberal Alliance

    Har foreslået en pause, indtil der er en screeningsmodel (B 113). Vil have personer med "antidemokratiske holdninger" taget af forslaget.

  • Dansk Folkeparti

    Kritiserer, at forslaget kommer før screeningen, og vil også have personer fjernet fra forslaget.

Nyt 4. november

Et flertal, også SF, Radikale og Moderaterne, mener, at danskprøverne ikke fungerer godt nok, efter at Jyllands-Posten har vist, at man kan bestå uden reelt at kunne dansk. Minister Morten Bødskov vil tage det med i forhandlingerne om en ny aftale om statsborgerskab. Det kan betyde skrappere sprogkrav for kommende ansøgere.

Holdningerne bygger på partiernes egne udtalelser i DR, Ritzau og Kristeligt Dagblad fra oktober og november 2026 samt Mona Juuls opslag på Facebook 3. november 2026. Partier, vi ikke har fundet en udtalelse fra, er ikke med. Der er endnu ikke stemt om forslaget.

En ny screening af ansøgernes værdier

Regeringen vil også indføre en ny screeningsmodel. Den skal undersøge, om ansøgere deler grundlæggende værdier om demokrati og menneskerettigheder, og om de har udtalt sig på en måde, der strider mod danske værdier.

En ekspertgruppe skal først undersøge, om screeningen er juridisk, teknisk og praktisk mulig. Ifølge gruppens kommissorium skal den blandt andet se på:

  • Antidemokratiske ytringer og holdninger, fx på sociale medier, herunder "likes", billeder, videoer og tilknytning til organisationer.
  • Private profiler, dæknavne og flere profiler.
  • Hvor langt tilbage man skal se. Udgangspunktet er 9 år, svarende til opholdskravet.
  • Om ansøgeren skal kunne blive hørt om det, der bliver fundet, og om screeningen også skal gælde medfølgende børn.

Screeningen skal kunne holde inden for grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og databeskyttelsesreglerne. Resultatet skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg, som tager stilling til, om ansøgeren skal have statsborgerskab.

Gruppen skulle oprindelig aflevere sin rapport omkring årsskiftet, men den er forsinket. Formanden forventer nu, at gruppen afslutter sit arbejde medio marts 2027 (UIM, 23. oktober 2026). Rapporten bliver offentliggjort. Det er derfor stadig uvist, om og hvornår screeningen bliver indført. De nye regler skal også gælde for dem, der allerede har søgt, men som ikke er med i forslaget.

Læs kommissoriet for ekspertgruppen (PDF)

Læs mere om værdiscreening

Hvad betyder det for dig?

Hvis du var med på det tidligere lovforslag

Du har fået et brev om, at din sag bliver behandlet igen. Inden for 14 dage skal du:

  • Underskrive en ny tro- og loveerklæring. Du finder den sidst i brevet.
  • Sende en forældreerklæring, hvis du har fået et barn i 2026. Begge forældre skal skrive under.
  • Sende dit barns samtykke, hvis barnet er fyldt eller fylder 12 år i 2026. Har du allerede sendt det, skal du ikke sende et nyt.
  • Oplyse, hvis dine forhold har ændret sig.

Derudover gælder:

  • Du skal ikke søge igen, men du skal stadig opfylde kravene, når din sag bliver gennemgået.
  • Undgå ny gæld til det offentlige, og sørg for at dit opholdsgrundlag er i orden.
  • Giv besked til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvis dine forhold har ændret sig.

Der var 2.055 personer på lovforslaget, så det tager tid at behandle alle sager. Du får et nyt brev, når din sag er vurderet igen.

Søg på listen fra det tidligere lovforslag

Hvis du har søgt, men ikke var med

Du kan blive omfattet af den nye screening, når den er på plads. Tjek, at du opfylder de nuværende krav, så din sag er klar.

Tag kravtjekket · Vil det påvirke min ansøgning?

Hvis du endnu ikke har søgt

Reglerne for at søge gælder stadig. Brug tiden på at blive klar, fx ved at træne til indfødsretsprøven.

Træn til prøven

Tallene: så mange venter

Udlændinge- og Integrationsministeriet sendte den 3. november 2026 nye tal til Folketinget. De viser, at køen er vokset kraftigt, siden de fleste sager blev sat i bero ved valget.

  • 16.790

    sager venter

    Op fra 11.930 for et år siden, en stigning på 41 %.

  • 623

    dage i gennemsnit

    Sagsbehandlingstiden i 2025, ca. 20 måneder. Tallet for 2026 opgøres ikke.

  • 10.390

    sager er over et år gamle

    4.410 er 2-3 år gamle, og 270 er over 3 år gamle.

  • 6.440

    nye ansøgninger

    Fra oktober 2025 til september 2026.

Hvornår søgte dem, der venter?

Verserende sager pr. 30. september 2026, fordelt på det år, ansøgningen blev sendt.

  • 2023 1.033
  • 2024 5.003
  • 2025 6.221
  • 2026 4.535

Søgte du i 2023, er du blandt de ældste sager. Sager fra 2022 er alle afgjort.

Ud over køen

  • 2.055

    ansøgere står på lovforslaget, der kommer igen. Med børnene er det over 3.000 personer.

  • 487

    personer har fået deres sag behandlet trods pausen, fordi Danmarks internationale forpligtelser kræver det.

  • 3.970

    sager blev afgjort i 2025. Målet var 4.000.

Kilde: UIM's orientering til Indfødsretsudvalget, 3. november 2026 (IFU alm. del, bilag 21). Tallene er foreløbige. Beregn din ventetid

Dommen om handicap og selvforsørgelse

Den 30. oktober 2026 afgjorde Østre Landsret en principiel sag: Det er ikke ulovlig forskelsbehandling at give afslag på statsborgerskab, fordi en ansøger ikke kan forsørge sig selv, heller ikke når det skyldes et handicap.

Sagen trin for trin

  1. 1999

    En palæstinensisk kvinde kommer til Danmark.

  2. 2009

    Hun kommer til skade i en trafikulykke og får siden fleksjob. I perioder er hun på ledighedsydelse.

  3. Februar 2023

    Hun får afslag, fordi hun ikke opfylder kravet om selvforsørgelse.

  4. 30. oktober 2026

    Østre Landsret frifinder ministeriet. Afslaget krænker hverken handicapkonventionen eller Menneskerettighedskonventionen.

  5. Næste skridt

    Kvindens advokat anker sagen til Højesteret. Der er ingen dato endnu.

Hvad betyder dommen?

  • 1Den sætter retningen. Sagen blev sendt direkte til landsretten, fordi den er principiel. Indtil Højesteret har talt, er dommen det, myndighederne og andre domstole retter sig efter.
  • 2Kravet gælder også ved handicap. Er du på fleksjob og bliver ledig, får du ledighedsydelse. Det tæller ikke som selvforsørgelse, og du kan ikke være med i en a-kasse.
  • 3Det er ikke endeligt. Højesteret kan nå et andet resultat. Giver Højesteret kvinden ret, kan det åbne for, at andre med handicap kan få dispensation fra kravet.
Har du fleksjob eller handicap? Tjek, om du opfylder selvforsørgelseskravet, før du søger. Gebyret får du ikke igen ved afslag. Læs om kravet

Kilde: Ritzau via Socialmonitor, 30. oktober 2026, og Østre Landsrets hjemmeside.

Spørgsmål fra ansøgere

Hvad med os, der ikke står på nogen liste?

Ansøgninger om statsborgerskab har været sat i bero siden valget den 6. marts 2026. Regeringen vil lave en ny aftale om statsborgerskab, og den skal gælde alle, der ikke er med på L 98. Indtil den er på plads, må I vente. UIM, marts 2026 · UIM, oktober 2026.

Gælder de nye regler også, hvis jeg allerede har søgt?

Ja, ifølge regeringens plan. Den kommende aftale skal gælde alle ansøgere, der endnu ikke er optaget på L 98. Indholdet er ikke forhandlet endnu. UIM, oktober 2026.

Har fejlen i Kriminalregisteret forsinket min sag?

Sager blev sat i bero den 7. september 2026 på grund af fejlen. Den 9. oktober 2026 meddelte ministeriet, at behandlingen genoptages. Det ændrer ikke, at de fleste ansøgninger stadig er i bero på grund af valget. UIM, oktober 2026.

Er jeg statsborger, når jeg har fået et optagelsesbrev?

Nej. Du bliver først dansk statsborger, når loven er vedtaget, og du har deltaget i grundlovsceremonien i din kommune. UIM om grundlovsceremonien.

Bliver jeg inviteret til Statsborgerskabsdagen?

Kun hvis du har fået statsborgerskab. Til Statsborgerskabsdag 2026 blev alle, der fik dansk statsborgerskab i 2025, inviteret. Står du på L 98, er du endnu ikke statsborger.

Svarene bygger på cirkulæreskrivelsen om naturalisation og uim.dk, tjekket 19. oktober 2026. Reglerne kan ændre sig med en ny aftale om statsborgerskab. Se flere svar for dig, der venter.

Læs også