Værdiscreening og sindelagskontrol: Hvad betyder det for dit statsborgerskab i 2026?

Hvis du er i gang med at søge om dansk statsborgerskab – eller øver dig til den næste Indfødsretsprøve – har du sikkert hørt to ord i nyhederne: værdiscreening og sindelagskontrol. Når man i forvejen kæmper med sprogkrav, beskæftigelseskrav og lange ventetider, kan debatten skabe bekymring. Her forklarer vi, hvad der reelt sker lige nu, og hvad det betyder for din ansøgning.

Hvad er værdiscreening og sindelagskontrol?

Traditionelt har vejen til statsborgerskab været baseret på målbare, objektive krav: ophold i et vist antal år, dansk på et bestemt niveau, beskæftigelse, ren straffeattest og ingen forfalden gæld. I løbet af 2024 og 2025 skete der et politisk skifte: flere partier mente, at det ikke er nok at have viden om Danmark – man skal også dele de grundlæggende frihedsværdier som ligestilling, ytringsfrihed og demokrati.

Det har ført til to initiativer:

• Sindelagssamtaler: Enkelte ansøgere, hvis udtalelser fx på sociale medier vakte bekymring for antidemokratiske holdninger, er blevet indkaldt til mundtlige samtaler på Christiansborg, før politikerne ville stemme ja til deres statsborgerskab.
• En ekspertgruppe: En tværfaglig arbejdsgruppe undersøger, om man kan lave en systematisk, juridisk holdbar model til at screene ansøgeres værdier.

Indfødsretsudvalget – og hvad er nyt?

Indfødsretsudvalget (IFU) er ikke nyt. Det er Folketingets stående udvalg, som i årevis har behandlet lovforslagene om indfødsret – og i praksis kan enkelte medlemmer have stor indflydelse på, hvem der kommer med på et lovforslag. Det nye er praksissen med sindelagssamtaler i udvalget og den ekspertgruppe, der nu undersøger en egentlig værdiscreening.

Vil du forstå det juridiske grundlag mere i dybden, har vi en selvstændig guide til sindelagskontrol og troskabserklæringen.

Hvem sidder i ekspertgruppen?

For at sikre, at en eventuel screening ikke kolliderer med Grundloven eller internationale konventioner, blev der nedsat en bredt sammensat ekspertgruppe på fem medlemmer. Det sidste medlem blev udpeget i januar 2026:

• Henrik Thomassen (formand) – vicedirektør i Udlændingestyrelsen, cand.jur.
• Birgitte Arent Eiriksson – direktør i tænketanken Justitia, cand.jur. Belyser de retssikkerhedsmæssige dilemmaer og ytringsfriheden.
• Jens Lei Wendel-Hansen – seniorforsker, Center for Grundtvigforskning, ph.d. i historie.
• Andreas Bjerre Nielsen – lektor i økonomi og social data science, Københavns Universitet, ph.d. i økonomi.
• Anders Kristian Munk – professor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU. Udpeget som det femte og sidste medlem i januar 2026 for at styrke gruppens tekniske viden om søgealgoritmer og digital screening.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet (januar 2026).

Hvad siger den nye minister, Morten Bødskov?

Den 3. juni 2026 tiltrådte den nye firkløverregering (S-SF-M-R), og socialdemokraten Morten Bødskov overtog posten som udlændinge- og integrationsminister efter Rasmus Stoklund. Fordi SF og Radikale Venstre historisk har været kritiske over for sindelagskontrol, opstod der straks tvivl om, hvorvidt arbejdet ville fortsætte. Bødskov har dog slået regeringens linje fast:

"Det er den strammeste udlændingelovgivning nogensinde. Der er ikke taget noget skridt til venstre."

To ting er værd at bemærke:

• Ekspertgruppen fortsætter. Anbefalingerne forventes nu at ligge klar inden udgangen af 2026 – udskudt fra den oprindelige plan om sommeren 2026.
• En historisk lang kø. Op mod 14.000 ansøgere venter i øjeblikket på afklaring, efter at sagsbehandlingen blev sat i bero under valget og regeringsforhandlingerne. Ministerens opgave er nu at lande en ny, bred indfødsretsaftale i Folketinget.

Kilder: DR og Zetland.

Det principielle dilemma

Hvad betyder det for dig lige nu?

1. Tag det roligt – der er ikke indført ny overvågning. Ekspertgruppen undersøger stadig kun, hvad der er teknisk og juridisk muligt. Du behøver ikke gå i panik over debatten.
2. Fokusér på de eksisterende værdikrav. Underskriv troskabs- og loyalitetserklæringen med overbevisning, og hav styr på de 5 værdispørgsmål i Indfødsretsprøven – du skal have mindst 4 af 5 rigtige for at bestå.
3. Vær forberedt på ekstra ventetid. Regeringsskiftet og de uafsluttede forhandlinger betyder længere sagsbehandling. Sørg for, at din dokumentation (arbejde, sprogprøver, økonomi) er fejlfri, så din sag glider hurtigt igennem, når det bliver din tur.

Kilder

• UIM – Morten Bødskov ny udlændinge- og integrationsminister
• UIM – Ekspertgruppens sammensætning (januar 2026)
• DR – Bødskov om screening og stram udlændingepolitik
• DR – Ansøgere i kø under regeringsdannelsen